top of page

🍺🍺 NYHED fra Cantina Bella Vista 🍺🍺 FESTA DI OTTOBRE

Opdateret: 2. dec. 2022

(Oktoberfest på italiensk) - en Marzen (marts på tysk)


Og hvornår er en øl brygget i marts klar?

I oktober, lige i tide til Oktoberfest!


FESTA DI OTTOBRE (Oktoberfest på italiensk) - en Marzen

En decideret maltet undergæret tysk-stil med noter af toast, brødskorpe, begrænset bitterhed og en tør finish. Medium krop med en delikat og cremet struktur, der giver en følelse af fylde. Vedholdende cremefarvet skum. Det er en af de typiske øl fra Oktoberfest i München.

Alc. 5,8% vol.



Lidt historie om tilblivelsen af Oktoberfest-øllen


Oktoberfest-øl stilen sporer sin oprindelse til gammeldags Märzenbier, eller Märzen, som bogstaveligt betyder marts øl på tysk.



Da undergæring kræver en temperatur under ti grader, kunne øl kun brygges indtil marts . Derudover forbød det bayerske edikt udstedt af hertugen af ​​Bayern Vilhelm IV i 1516 brygning af øl fra dagen for San Giorgio (23. april) til San Micheles dag (29. september) på grund af brandrisiko.



Bryggerierne måtte derfor oplagre øl inden sommeren og producerede således i marts en humleøl, med relativt høj alkohol % og som var drikkeklar cirka seks måneder senere. Den blev opbevaret køligt og i mørke.


Da byen München fra d. 17. oktober 1810 afholdt fem dages festligheder, efter brylluppet mellem den kommende konge Ludvig I st Bayern til prinsesse Therese af Sachsen-Hildburghausen d. 12. oktober 1810, skulle det vise sig at blive den første oktoberfest.

Märzen var det øl der var tilgængeligt lokalt på det tidspunkt af året, så det kan sikkert antages, at meget Märzen blev skænket. Fra det tidspunkt blev festivalen fulgt af et stort ølforbrug en tradition, som fortsætter med at være til stede i dag.



Märzen øllet’s seks måneders lagrings tid, var en af grundene til, at Oktoberfest begyndte i september, både for at sælge det oplagrede, men især for at forbruge denne martsøl specielt tilberedt i store mængder til lejligheden.


Og det er netop på den berømte ølfestival, at Spat-bryggeriet i 1841 præsenterede sin marts-øl, og Märzen øllet blev en del af den bayerske tradition.

Det var det første år at en øl officielt mærket og markedsført "märzenbier" blev serveret på Oktoberfest.

Det var også på dette tidspunkt, at Märzen fik den karakteristiske stil, vi kender til i dag.



Ved Oktoberfest 1872, slog Spat-bryggeriet Märzen-øllet og festivalen sammen, og da udkom de med den første “Oktoberfestbier” i Märzen-stil.



Øllen er brygget som en hyldest til min tyske familie ❤️


Da jeg som 19 årig, drog til Tyskland for at plukke vin i 14 dage hos familien Lechthaler i Volxheim nær Mainz, havde jeg ingen ide om at det skulle udvikle sig til et livslangt venskab.

De 14 dage blev til et år, hvor jeg blev behandlet som en søn af familien. De sørgede både for et job og tyskundervisning om aftenen. Jeg nød Hannelore's fantastiske mad og forkælelse og Friedrich's dejlige lune. Ikke mindst venskabet med deres søn, Hans-Jürgen har ført til mange fantastiske oplevelser.



Efter at vi havde været til hinandens bryllupper, gled forbindelsen desværre ud, men heldigvis og takket være FB, fik vi genoptaget forbindelsen for cirka 10 år siden.

Til al held nåede jeg at besøge Hannelore og Friedrich omkring 14 dage før Hannelore døde.



Det var under mit ophold i Tyskland at min drøm om en dag at lave min egen vin blev skabt.



Det er dejligt at venskabet også fortsætter i næste generation.



Comments


  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
bottom of page