top of page
IMG_5016.jpeg

Vores

FERIELEJLIGHEDER

Oplev det autentiske Italien hos Casa Bella Vista

Vores to charmerende ferielejligheder Basilico og Lavanda, er skabt til dem, der drømmer om en ferie midt i den smukke, uspolerede italienske natur. Her i hjertet af Molise, finder I ro, autenticitet og ægte italiensk gæstfrihed – kombineret med masser af oplevelser.

 

Uanset om I rejser som par, med venner eller familie, kan I nyde et ophold i én eller begge lejligheder, som begge er totalrenoverede i januar 2023. Vi har bevaret den traditionelle syditalienske stil med rå stenvægge, rustikke detaljer og en varm, indbydende atmosfære – alt sammen med komforten fra moderne faciliteter.

 

I ydersæsonerne sørger gulvvarme og en hyggelig gasbrændeovn for, at I kan slappe af i behagelige omgivelser. Om sommeren holder de tykke stenmure lejlighederne naturligt kølige, så I kan nyde en pause fra varmen, mens den italienske sol brænder på himlen.

 

Udeliv & udsigt

Hver lejlighed har sin egen private, overdækkede terrasse, hvor I kan nyde udsigten over de bløde bakker, mens I tilbereder et lækkert måltid på Weber-gasgrillen. Når aftenen falder på, sørger en terrassevarmer for, at I stadig kan sidde ude også i ydersæsonerne, lytte til cikadernes sang og nyde et glas lokal vin under den stjerneklare himmel. Lavanda har desuden også en åben terrasse, hvor I kan starte dagen med en espresso, mens solen langsomt maler landskabet i gyldne nuancer.

 

Infinitypool & eventyr

Når solen står højt, venter vores private infinitypool, hvor I kan lade blikket vandre ud over landskabet, mens I nyder en forfriskende dukkert. For dem, der ønsker at udforske området, ligger Adriaterhavets sandstrande blot en kort køretur væk, mens bjergenes stier inviterer til både eventyrlige vandreture om sommeren og skiløb om vinteren.

 

Et særligt sted for ro og nydelse

For at bevare den rolige atmosfære har vi valgt en minimumsalder på 14 år for vores gæster. Dog kan denne regel fraviges, hvis begge lejligheder lejes samtidig, så der er mulighed for at nyde stedet i selskab med hele familien. I skolernes sommerferie fra uge 27 til uge 32 åbner vi dørene for alle aldre, så store som små kan opleve den magiske stemning på Casa Bella Vista.

 

Af hensyn til allergikere og for at sikre en behagelig oplevelse for alle vores gæster, tager vi desværre ikke imod husdyr. Men det betyder ikke, at vi ikke elsker hunde – tværtimod! Vi har selv verdens sødeste labrador, Bella, som bringer glæde i vores hjem hver eneste dag.

 

Da Casa Bella Vista ligger i en charmerende bjerglandsby med smalle gader og mange trapper, er stedet desværre ikke egnet for gangbesværede eller kørestolsbrugere. 

Der er  gratis WiFi og parkering, så I både kan koble af og holde kontakten til omverdenen, præcis som du ønsker det.

 

Vi glæder os til at byde jer velkommen til Casa Bella Vista – et sted, hvor I kan mærke Italien helt ind i sjælen.

Udsigten fra terrasserne

IMG_5029.jpeg

Autentisk charme & moderne komfort

 

En rummelig og stemningsfuld 2-værelses lejlighed, perfekt til to, ideel til fire og med plads til seks. Lejligheden har et separat soveværelse, en charmerende hems, en lys stue med sovesofa og åbent køkken samt et stilfuldt badeværelse.

 

Nyd den store, overdækkede terrasse med spektakulær udsigt, så I kan opleve en af områdets mest magiske øjeblikke: den gyldne solnedgang, der farver landskabet i varme nuancer. Med egen indgang direkte fra gaden får I en særlig følelse af privatliv – et perfekt udgangspunkt for en autentisk italiensk ferie.

En romantisk oase med udsigt

 

Lavanda er en stemningsfuld 1-værelses lejlighed, skabt til afslapning og nærvær. Perfekt til to, men med mulighed for op til fire overnattende. Lejligheden har et åbent opholdsrum med køkken og sovesofa, en hyggelig soveafdeling, der er delvist afskærmet af en halvmur, samt et rummeligt badeværelse med moderne komfort.

 

Udendørs kan I nyde livet på to terrasser – en overdækket, hvor I kan sidde i skyggen med et glas vin, og en åben, hvor I kan opleve en af områdets mest magiske øjeblikke: den gyldne solnedgang, der farver landskabet i varme nuancer. Uanset hvor I vælger at slå jer ned, vil I opleve en ro og skønhed, der indbyder til ren afslapning.

IMG_3369.jpeg

Bookingkalender
Planlæg jeres ferie i Casa Bella Vista.

Her kan I se vores kalender og tjekke, hvornår lejlighederne er tilgængelige.

Vi udlejer altid på ugentlig basis fra lørdag til lørdag, så I får den fulde oplevelse af ro og fordybelse i de italienske omgivelser.

“Reserveret” betyder, at vi har modtaget en booking, men depositum er endnu ikke indbetalt.

“Booket” betyder, at opholdet er endeligt bekræftet med betalt depositum.

Ønsker I et uforpligtende tilbud, så kontakt os via formularen nedenfor. Skriv, hvilken periode I er interesseret i,

hvor mange personer I er, og hvilken lejlighed I ønsker. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Velkommen til vores italienske drøm, som vi elsker at dele.

 Basilico                    Lavanda 

Det med småt:
 

Husregler:

Vi har sat en minimums alder på 14 år, som kan fraviges ved leje af begge lejligheder samtidig.

I skolernes sommerferie fra uge 27 til uge 32 åbner vi dørene for alle aldre.

Der må kun ryges udendørs og under hensyntagen til andre.

Husdyr må ikke medbringes.

Ved afrejse skal lejligheden efterlades ryddelig.

 

Check-in

Mellem klokken 16.00-20.00 eller efter aftale.

Check-out

Senest klokken 11.00 eller efter aftale.

Depositum & Betaling:
Depositum på 40% af lejeprisen indbetales på tidspunktet for bestillingen.

Depositummet betales over netbank senest 5 bankdage efter modtagende betalingsoplysninger.

I tilfælde af udeblevet indbetaling af depositum efter 5 bankdage er vi ikke længere forpligtet til at opretholde bookingen.

Restbeløbet betales over netbank senest 6 uger inden ferien finder sted.

I tilfælde af udeblevet indbetaling 6 uger inden ferien finder sted, er vi ikke længere forpligtet til at opretholde bookingen 

og dit depositum må anses for tabt.

Bestilles lejligheden mindre end 6 uger inden ferien finder sted, indbetales hele beløbet samlet.

 

Obligatorisk slutrengøring, eventuelle udgifter til forplejning, kørsel og events betales kontant ved afrejse.

Afbestillingsbetingelser:

Tidligere end 6 uger inden ferien: Halvdelen af det indbetalte depositum tilbagebetales.

Senere end 6 uger inden ferien: De indbetalte beløb ​må anses for tabt.

FERIELEJLIGHEDER -VORES KØKKEN - VINGÅRD - MIKROBRYGGERI - OLIVENFARM - BIAVL
  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon

KONTAKTINFORMATION

+39 349 0935808

Via Arezzo 10 - 86040 - Ripabottoni - CB - Italien - Cin: IT070058B4FV76Y5EJ

Succes! Beskeden er ankommet.

© 2022 by Casa Bella Vista 

bottom of page