Processione del Venerdì Santo

LANGFREDAGENS HØJTIDELIGE OPTOG I CAMPOBASSO
Langfredag i Syditalien er en dag præget af dyb hengivenhed, tradition og et stærkt fællesskab. I byer og landsbyer samles mennesker for at mindes Jesu lidelse og død gennem imponerende processioner, hvor religiøse figurer bæres gennem gaderne.

I Campobasso er Processione del Venerdì Santo et af årets mest bevægende øjeblikke. Når eftermiddagen nærmer sig, samles tusindvis af mennesker langs byens historiske gader, mens skumringen langsomt sænker sig. Det er netop på dette tidspunkt, ifølge traditionen, at Jesus udåndede på korset.

EN TRADITION MED RØDDER I ÅRHUNDREDER
Denne særlige procession har dybe rødder, der går helt tilbage til 1626. Dengang begyndte optoget ved daggry, efterfulgt af messe og endnu en procession, der fortsatte til ud på aftenen. I dag følger man stadig mange af de samme ritualer, og processionen er blevet et af de mest betydningsfulde religiøse optog i regionen.

MUSIKKEN DER RØRER SJÆLEN
Et af de mest gribende elementer i optoget er koret på omkring 600 mænd og kvinder, alle klædt i sort, som går i opdelte rækker og synger den hjerteskærende “Teco vorrei, o Signore” – en sørgmodig hymne, der har lydt i Campobassos gader i århundreder. Musikken, båret af de dybe toner fra et 100-personers orkester, fylder luften og skaber en næsten overjordisk stemning. Lyden bevæger sig i bølger gennem byen, og i det øjeblik, hvor den melankolske melodi ruller gennem de snævre brostensbelagte gader, bliver tid og sted næsten opløst.

EN GRIBENDE CEREMONI
Efter orkesteret følger en gruppe mænd, der med værdighed og dyb koncentration bærer den tunge figur af den korsfæstede og døde Jesus på deres skuldre. Deres langsomme, tunge skridt understreger alvoren i øjeblikket, mens stilheden i menneskemængden vidner om den respekt og andagt, som denne begivenhed vækker i alle, der er til stede.

Afsluttende i processionen bæres en statue af den sørgende Jomfru Maria i sort. Fra Jomfru Maria statuen er der fæstnet lange sorte bånd, som holdes af sørgende kvinder klædt i sort – en visuel og følelsesmæssig manifestation af sorgens bånd, der forbinder dem og hende.


EN AFTEN PRÆGET AF TRO OG FÆLLESSKAB
Processionen er ikke blot en religiøs ceremoni – det er en oplevelse, der bringer mennesker sammen. Lokale familier, generation efter generation, deltager trofast, mens besøgende og pilgrimme fra nær og fjern samles for at være en del af denne unikke tradition. I lyset fra gadelygterne, der spejler sig i de blanke brosten, bevæger optoget sig gennem byen i en rytmisk, meditativ strøm.

At overvære Processione del Venerdì Santo er en oplevelse, der rører sjælen. Det er et øjeblik, hvor fortid og nutid smelter sammen, hvor troen bliver nærværende, og hvor den italienske kultur og tradition står stærkere end nogensinde. Uanset tro eller baggrund er dette en begivenhed, der berører enhver, der oplever den.

Når processionen til sidst opløses, og stilheden igen sænker sig over Campobasso, efterlades man med en følelse af ydmyghed og forundring. Langfredagens optog er ikke blot en historisk skik – det er en levende tradition, der fortsat binder mennesker sammen i et fælles øjeblik af eftertanke og hengivenhed.