
CASA BELLA VISTA
RIPABOTTONI
FERIELEJLIGHEDER -VORES KØKKEN - VINGÅRD - MIKROBRYGGERI - OLIVENFARM - BIAVL

Velkommen til
Casa Bella Vista
"Vores italienske drøm, som vi elsker at dele"
Oplev det autentiske Italien i den charmerende bjerglandsby Ripabottoni, hvor livet leves langsomt, og de lokale byder jer velkommen med åbne arme. Slentre gennem de smalle gader, nyd en aperitivo på baren og lad jer fordybe i den ægte italienske atmosfære.
Jeres base i Molise
Casa Bella Vista ligger i den smukke og uopdagede Molise-region, hvor bjergene møder Adriaterhavets strande. Her finder I både eventyr og afslapning – fra historiske oplevelser til vandreture og svømning.
To ferielejligheder og en Infinity Pool
Vores to ferielejligheder tilbyder private terrasser med storslået udsigt, hvor I kan nyde roen og skønheden omkring jer. Prikken over i’et er vores Infinity Pool, hvor I kan svømme med udsigt over det betagende landskab.
Velkommen til Casa Bella Vista –
jeres uforglemmelige ferie i hjertet af Italien.
Om os
En dansk drøm i hjertet af Italien
Vi er Sus og Anders et dansk ægtepar, der i 2016 forlod Danmark efter at have solgt vores supermarked, for at udleve Sus’ drøm om at bo i Italien. Da vi første gang så Casa Bella Vista, vidste vi, at vi var hjemme. Med sin betagende udsigt og store grund fyldt med oliven-, figen- og mandeltræer, var det kærlighed ved første blik.
Vi har restaureret og udbygget Casa Bella Vista med respekt for dens historie, plantet vinmarker og frugttræer, og skabt et sted, hvor du kan finde ro og nyde Italiens skønhed. Casa Bella Vista ligger som det sidste hus i landsbyen, kun få skridt fra det lokale liv med købmand, bar og hyggelige samtaler.
Vi byder jer velkommen til vores to ferielejligheder, hver med privat terrasse og udsigt til de dramatiske bjerge og den uspolerede natur. Her kan I leve som en lokal, nyde naturen og finde ro.
Tilmeld jer vores nyhedsbrev og følg med i livet på Casa Bella Vista – vi sender 4-6 opdateringer om året med historier, tips og inspiration fra vores italienske paradis.


Molise og Ripabottoni
Et møde med Italiens skjulte skatte
Velkommen til Molise, Italiens næstmindste region og måske landets bedst bevarede hemmelighed. Her, hvor bjergene møder det åbne landskab, ligger den charmerende middelalderlandsby Ripabottoni – et sted, hvor tiden står stille, og autenticitet lever videre.
Med sine smalle brostensgader, historiske bygninger og udsigter over dalene indfanger Ripabottoni alt det, vi elsker ved Italien. Byens 550 indbyggere byder besøgende velkommen med varme smil og ægte gæstfrihed.
Livet her er som taget ud af en gammel italiensk film: torvet summer af samtaler, mens lokale handlende bringer friske råvarer fra regionens rige natur. Kun en kort køretur væk finder I Adriaterhavets smukke strande og den livlige kystby Termoli.
Molise er også rig på historie og tradition. Udforsk antikke ruiner, gå på gamle græsgange eller deltag i lokale festivaler, der hylder regionens kulturarv.
En rejse til Ripabottoni er en rejse tilbage til et autentisk Italien, hvor livet leves i roligt tempo, og naturen og maden står i centrum. Lad jer fortrylle af Molise – Italiens gemte juvel, der venter på at blive opdaget.
Sådan finder I frem til os.
To unikke ferielejligheder
Vores to ferielejligheder, Basilico og Lavanda, ligger i den charmerende bjerglandsby Ripabottoni og tilbyder den perfekte base for at opleve autentiske, italienske oplevelser.
En rummelig og elegant 2-værelses lejlighed, perfekt til to, ideel til fire og med plads til seks. Lejligheden byder på et separat soveværelse, en charmerende hems, en lys stue med sovesofa og åbent køkken samt et lækkert badeværelse. Nyd den store overdækkede terrasse med en spektakulær udsigt, og oplev den unikke privatliv fra jeres egen indgang direkte fra gaden.
En stemningsfuld 1-værelses lejlighed, den perfekte romantiske oase for to, med mulighed for op til fire overnattende. Lejligheden har et åbent opholdsrum med køkken og sovesofa, en hyggelig adskilt soveafdeling bag en halvmur og et stort, indbydende badeværelse. Udendørs kan I vælge mellem en overdækket terrasse og en åben terrasse – begge med en fortryllende udsigt, der indbyder til ro og nærvær.
Begge lejligheder er totalrenoveret i 2023 og har moderne komfort som gulvvarme og gasbrændeovne. I har også fri adgang til vores infinitypool og nem adgang til Adriaterhavet og bjergene for natur og vandreture.


POOL BELLA VISTA
Jeres private oase
Som gæst hos Casa Bella Vista får I adgang til vores fantastiske Infinity-pool, hvor I kan slappe af og lade alle bekymringer forsvinde. Med en betagende udsigt over vinmarkerne, olivenlundene og de omkringliggende bjerge, er dette stedet at nyde solens varme stråler og lyden af cikaderne, mens I dypper fødderne i det krystalklare vand.
Poolen er forbeholdt vores overnattende gæster og os ejere, hvilket giver jer en intim og afslappet atmosfære, ideel til at lade op og nyde den fredfyldte natur.
AKTIVITETER
Oplev Molise
Molise er en skjult perle, der byder på et væld af spændende aktiviteter hele året. Uanset om I besøger os i det solrige forår, den varme sommer eller den farverige efterårstid, er der altid noget at opleve – fra lokale byfester, festivaler, øl- og vinsmagninger, trøffeljagt og en fantastisk pizza aften.
Vi hjælper gerne med at planlægge og booke jeres oplevelser, så I kan få mest muligt ud af jeres ferie i Molise.


TERRAZZA BELLA VISTA KØKKEN
En Smagsrejse i Molise
Mad er en passion for os, og vi elsker at dele den fantastiske smag af Molise med vores gæster. Sus som brænder for at lave mad, har lært at det ikke handler om at have mange ingredienser, men om at bruge de allerbedste råvarer.
Mange af de grøntsager og frugter vi bruger, dyrker vi selv i vores køkkenhave på grunden. Fra vores bistader får vi den lækreste honning. Vi avler kaniner, holder høns og slagter vores egen gris – alt dette giver os mulighed for at lave vores egne pølser, skinker, pancetta og mere. Derudover fremstiller vi øl, vin, cider, likør, æblejuice, marmelader og ketchup – alt sammen lavet med kærlighed og respekt for de lokale traditioner.
Når vinteren kommer, bringer de lokale jægere masser af vildsvinekød, som vi forvandler til den mest smagfulde ragù. Vi føler os virkelig som en del af et skatkammer af lokale delikatesser.
Det er denne autentiske, hjemmelavede mad, vi glæder os til at dele med jer, når I besøger Terrazza Bella Vista Køkken.
CANTINA
BELLA VISTA
Vin, øl & likør med passion
Vores Cantina Bella Vista er hjertet af vores hjem, hvor vi med stolthed skaber de mest autentiske og velsmagende produkter fra vores egen grund. Her laver vi vin, æblecider, likør, brygger øl og afholder hyggelige smagninger, hvor I kan opleve den rene smag af Molise.
I cantinaen producerer vi også vores hjemmelavede tomatprodukter og æblejuice – alt lavet med råvarer fra vores egne marker og havens frugttræer.
Vi har bevaret den antikke brønd i cantinaen, hvor kildevandet løber mellem tufo’en (den lokale bjergart) og lag af ler. Dette unikke klima holder cantinaen dejligt sval hele året og giver de perfekte betingelser for vores produktion.
Kom og oplev vores passion for ægte, lokal produktion – vi glæder os til at dele vores håndværk med jer!


OPLEVELSE
REJSER
Casa Bella Vista
Oplev det ægte Italien på en skræddersyet oplevelsesrejse i ydersæsonerne. Vi tilbyder eksklusive rejser for små grupper (minimum ét par, maksimum to par), hvor I kan dykke ned i unikke temaer som vandring, cykling på e-mountainbikes, italiensk madlavning og olivenhøst.
Vores rejser er designet til at give jer autentiske, lokale oplevelser, hvor I kommer tæt på den varme, italienske gæstfrihed og kulturen i Molise. Vi har inkluderet alle måltider, drikkevarer, aktiviteter, lokal transport og overnatninger i én samlet pris, så I kan fokusere på at slappe af og nyde hvert øjeblik.
For at sikre en bekvem og uforglemmelig rejse, henter vi jer ved togstationen i Campobasso eller Termoli.
KLIMAET I MOLISE
Fra bjerge til kyst, med Ripabottoni i hjertet
Molise byder på et vidunderligt varieret klima, der afspejler regionens mangfoldige landskab. I bjergene ved Matese-kæden kan man opleve kølige somre og sneklædte vinterdage – perfekt til naturoplevelser året rundt. Hovedstaden Campobasso, der ligger i regionens midte, har et mildt klima med varme somre og kølige vintre, ideelt til at udforske byens historiske charme.
Langs Adriaterhavskysten, i kystbyen Termoli, omfavner det milde middelhavsklima jer med lune vinde, solrige dage og behagelige temperaturer, der gør stranden til en favorit.
Og så er der Ripabottoni, vores elskede landsby, hvor klimaet føles som skabt til nydelse. Her kombineres de friske bjergbriser med det varme solskin fra lavlandet, hvilket giver behagelige somre og milde, hyggelige vintre. Vi har stadigvæk de fire årstider. Dette perfekte klima forkæler ikke kun os, men også vores vinmarker, olivenlunde og køkkenhaver, som trives året rundt.
Uanset om I søger kølige bjergluft, solrige stranddage eller det idylliske landliv i Ripabottoni, byder Molise på det hele – en region, hvor natur og klima går op i en højere enhed og skaber den perfekte ramme for afslapning og eventyr.
