top of page

Låge nummer 14 - Ridetur & Ottimista

Velkommen til Casa Bella Vista’s julekalender 2023. 🎅🏼🍺🎄

Hver dag 1.-24. december præsenterer vi her på siden en af vores 24 forskellige hjemmebryggede øl sammen med en af de mange spændende aktiviteter I kan opleve under en ferie i Casa Bella Vista.


På hesteryg i det smukke uspolerede Molise med en erfaren guide.



Ridetur


På hesteryg i det smukke uspolerede Molise med en erfaren guide.


Oplev den storslåede udsigt over Italiens største kunstige sø Occhito med dens krystal klare vand. Søen ligger både i Molise og Puglia.

Rid gennem smukke olivenlunde, bølgende kornmarker og kølige fyrretræsskove.

Der er tid til at nyde områdets naturlige stilhed og skønhed.


På turen kan I være heldige og spotte forskellige vildtlevende dyr så som ulv, vildsvin, hulepindsvin, mår, grævling og odder.

Der er også rig mulighed for at se sorte og røde glenter, musvåger, ugler og hejrer.


Alle turene foregår på velafrettede Quarter heste, det vil sige heste der ikke er så høje og I rider i western sadler.

Der er forskellige ruter af 2-4 timers varighed. (Mulighed for tilkøb af madpakke til at nyde i naturen på 4 timers turen).

Alle kan deltage, også nybegyndere.

Der tilbydes ridehjelme.



Ottimista

- en Rug IPA

Optimistisk på italiensk


En Amerikansk inspireret Rug-IPA, brygget med rugmalt som giver en krydret, sødlig smag som modspil til bitterheden fra humlen. Frugtige noter fra humlen kombineret med let syrlig, maltet/brødagtig smag fra rugen. Lette chokoladenoter kan også fornemmes for at balancere rugens lette syrlige noter. Svagt karboneret med ret kraftig mundfylde.

Alc. 5,3% vol.



Tilmeld jer vores nyhedsbrev på www.casa-bella-vista.dk

25 visninger

Comments


  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
bottom of page