Februar i Casa Bella Vista har været en måned fyldt med liv, forvandling og forventningens glæde. Luften føles lettere, dagene bliver lysere og naturen begynder stille at springe ud i forårets favn. Ikke mindst med de mange projekter, vi har fået færdiggjort, er vores lille paradis er endnu smukkere og mere indbydende til den nye sæson.

Nyhed - opvarmet pool.
Vores pool har fået ny dug og med en spritny varmepumpe betyder det, at poolsæsonen nu kan strække sig endnu længere. Den nye trappe, der smyger sig ned mod poolområdet, er bygget med sans for både funktion og æstetik, og vi har plantet hundredevis af lavendel langs dens sider. Når sommerbrisen får dem til at dufte, vil det føles som at træde ned i en lille sydlandsk drøm.

Æblelund.
Vores havemand Andrea har plantet den æblelund vi har talt om i flere år, så nu skal den passes og plejes, så æblerne kan vokse sig store og stærke og give os masser af juice, æblecider, æbleeddike og mjød.

Terrassevarmere.
Vi har fået sat terrassevarmere op, så nu kan vores gæster også nyde aftenerne udenfor i ydresæsonerne.
De nåede det!!!!.
Vi havde sagt til alle håndværkere at vi fik de første gæster d. 1. Marts, så de havde de tre måneder, december, januar og februar hvor vi har haft lukket for gæster til at lave det hele, og som typisk hernede, så kom alle de sidste 1 1/2 uge før 1. Marts, men de nåede det!!!!
Vinmarken.
I vinmarken er al vinen blevet forårs beskåret.
I efteråret såede vi lupiner, som nu skal blomstre og derefter fræses ned i jorden. Dette er for at tilføre jorden kvælstof og næring.

Vinterkøkkenhaven.
I vinterkøkkenhaven står alt i fuldt flor. Cime di rapa, fennikel, broccoli, kål og de sidste sprøde vintersalater – vi har nydt hele vinteren at kunne hente de lækreste grøntsager direkte fra jorden. Det er en gave at kunne lave mad med råvarer, der smager af sol og kærlighed til jorden.

Der er forår i luften.
Og nu er landskabet begyndt at vågne. Mandeltræerne blomstrer som en rosa sky over markerne, og morgenfruerne lyser op i det grønne. De første vilde asparges titter frem, og bierne summer flittigt i luften – et lille orkester af forårstegn.
Occhito-søen
Vi har også haft tid til at tage på eventyr i vores smukke omgivelser og har opdaget en lille perle af et agriturismo med en betagende udsigt over Occhito-søen og videre til Puglia. Et sted, hvor alt er hjemmelavet, og hvor Lucia og hendes mand Franco byder gæster velkommen med åbne arme. Udenfor går gæs, høns, æsler, geder, hængebugssvin, hunde og katte frit omkring – og alle elsker at blive kløet bag øret.
Oplev Casa Bella Vista – fuld af smag og sol
Nu kan vi næsten ikke vente længere – vi glæder os til at åbne dørene og dele alt dette med jer. Foråret er på vej og Casa Bella Vista er klar til endnu en sæson fyldt med smag, oplevelser og uforglemmelige øjeblikke. Med vores to ferielejligheder klar til booking er det din mulighed for at træde ind i vores italienske drøm.