top of page

🎅🏼🍺🎄Casa Bella Vista’s Julekalender 🎅🏼🍺🎄

Velkommen til Casa Bella Vista’s julekalender 2023.

Hver dag 1.-24. december præsenterer vi her på siden en af vores 24 forskellige hjemmebryggede øl sammen med en af de mange spændende aktiviteter I kan opleve under en ferie i Casa Bella Vista.


Låge nummer 3 - Trøffeltur & Sole

Trøffeltur med frokost.



Trøffeltur med frokost.


Kom med ud i skoven og find trøfler sammen med en professionel trøffeljæger og hans hund.

Trøffeltur er en af de meget efterspurgte aktiviteter vi med glæde hjælper med at arrangere for vores gæster. Dette er en enestående mulighed for at opleve en trøffeljæger sammen med sin dygtige trøffelhund snuse sig frem til “ Det sorte guld”. 60-80 % af de sorte trøfler som bliver fundet i Italien, bliver fundet her i Molise regionen.

Efter den spændende tur i skoven, hvor I har set trøfflehunden på arbejde med at finde friske trøfler, kører I tilbage til aziendaen hvor I får serveret en skøn frokost med masser af friskrevet trøffel på.



Sole

- en Lager Voss

Sol på italiensk


En overgæret lager øl, gæret med Kveik Voss gær. Normalt er en lager øl undergæret ved en temperatur på ca. 10 grader. Men denne gær har et gæringsområde, der går fra 20 til 40 grader! Det har resulteret i en øl med frisk duft af frugt, let gylden farve og flot hvidt skum. En pilsner smag med god frugt og let bitter eftersmag. Fin balance mellem malt, frugt og humle. Alt i alt en velsmagende, let og forfriskende let kulsyreholdig sommerøl.

Alc. 4,7% vol.



Tilmeld jer vores nyhedsbrev på www.casa-bella-vista.dk

26 visninger

Comentarios


  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
bottom of page