Hver dag i december, præsentere vi et nyt portræt af en person/familie i Ripabottoni og en øl fra Cantina Bella Vista.
Låge nummer 8 - Carola, Francesco & Amore
Et par af Ripabottoni’s unge mennesker og Emil’s gode venner.
Carola og Francesco
Francesco’s farmor er født i vores kvarter, men flyttede som barn til Milano sammen med sine forældre.
Hver sommer kom familien, ligesom mange andre familier, hjem til Ripabottoni for at tilbringe 1-2 måneder her. Her mødte Francesco kærligheden.
For et par år siden, flyttede han til Ripabottoni for at være sammen med hans store kærlighed, Carola.
De sidste par somre har vi holdt de mest fantastiske “vej-/kvarter feste” sammen med bl.a. Francesco’ forældre, hvor alle kommer med noget mad, vin og øl. Der er retter fra Norditalien, Napoli, Molise og Danmark. Der bliver sunget karaoke og danset op og ned af den smalle og ret stejle vej.
”Amore” har vi valgt at præsentere i dag, da Carola og Francesco skal giftes til sommer - Længe leve kærligheden ❤️.
Amore
- en Saison
Elsker/kærlighed på italiensk
En lys, overgæret, skummende øl med et lettere slør. Duft og smag er indbydende frisk med strejf af citron og citrusfrugter, nelliker og humle. Sprød, bitter og lettere syrlig i eftersmagen.
Alc. 5,8% vol.
Comments