top of page

🎅🏼🍺🎄 Casa Bella Vista’s Julekalender 🎅🏼🍺🎄

Hver dag i december, præsentere vi et nyt portræt af en person/familie i Ripabottoni og en øl fra Cantina Bella Vista.


Låge nummer 23 - Domenico, Giuseppe, Pierpaolo & Estate

En passioneret Vespa-samler.



Domenico, Giuseppe & Pierpaolo


Da Domenico var 8 år, startede hans passion for Vespa’er.

Der kom en herre på ferie i byen, og han kom kørende helt fra Milano på sin Vespa. Det var den første Vespa Domenico nogensinde så, og han tilbragte al sin tid den sommer med at kigge på Vespaen. Han besluttede at sådan en ville han eje. Han arvede som 10 årig 1 mio. Lire fra sin bedstefar i Amerika, men det slog ikke til til at købe en ny Vespa, så han måtte starte på at arbejde og spare op.

Som 12 årig købte Domenico sin første og hidtil eneste spritnye Vespa.

Da Domenico stoppede med at ryge, begyndte han at købe brugte Vespa’er for de penge han sparede ved ikke at skulle købe cigaretter mere.

Han restaurerede en, solgte den og købte to osv. I dag ejer familien 18 Vespa’er.

Domenico’s drøm er sammen med familien at køre på Vespa helt til Nordkap og tilbage igen. Som Domenico siger: “Vespaen bruger 10 liter olie på den tur og tager 20 dage tur/retur fra Pisa til Nordkap med Vespa-klubben”.

Domenico og hans kone Giovanna har bl.a. været i Kroatien år tilbage med den ældste søn, Giuseppe bagpå Vespaen.

Vi er dybt imponerende over denne familie.


“Estate” som betyder sommer, har vi valgt at at præsentere i dag, da Domenico planlægger en tur på Vespa med deres yngste søn Pierpaolo til Schweiz til sommer.



Estate

- en Amerikansk IPA

Sommer på italiensk


En overgæret lækker amerikansk IPA, der er bitter, men samtidig sommerlig og forfriskende, med antydninger af grapefrugt og citrus, ledsaget af de urteagtige og frugtagtig noter. Svagt karboneret med fint mundfylde. En kombination, der vil være perfekt i de varmeste perioder!

Alc. 5,9% vol.



Tilmeld jer vores nyhedsbrev på www.casa-bella-vista.dk

189 visninger

コメント


  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
bottom of page