top of page

🎅🏼🍺🎄 Casa Bella Vista’s Julekalender 🎅🏼🍺🎄

Hver dag i december, præsentere vi et nyt portræt af en person/familie i Ripabottoni og en øl fra Cantina Bella Vista.


Låge nummer 17 - Pinuccia, Leonardo, barnebarnet Nicolò & Stella.

Ripabottoni’s isenkræmmer.



Pinuccia, Leonardo & barnebarnet Nicolò


Da Leonardo var 16 år, rejste han til Milano for at arbejde på en skofabrik. Efter et par år, rejste han videre til Tyskland for at arbejde der.

Tilbage i Ripabottoni på juleferie et år, blev han tilbudt at overtage byens isenkræmmer-butik. Han slog til, åbnede i 1966, og giftede sig i 1971 med Pinuccia. De har lige siden drevet butikken sammen.

Igennem årerne, var det ofte Pinuccia der passede butikken alene, for Leonardo kørte rundt som elektriker og når han kom hjem, reparerede han tv’er, radioner, eller andet for byens borgere ofte til langt ud på natten. Som Leonardo siger: “Det var dengang før smid væk tiden, og pengene var små hos de fleste, og det kunne betale sig at reparere tingene”.

Selvom de for år siden nåede pensionsalderen, vælger de stadig at åbne butikken 6 dage om ugen fra morgen til aften. Og skulle man få brug for en gasflaske eller andet udenfor åbningstid, ja så har vi selv oplevet, at man kan ringe til Pinuccia og straks købe en gasflaske eller flasker til tomatsalsaen osv…

Der kommer mange ind i butikken, blot for at få en sludder, der er sågar sat en stol frem til formålet.

Barnebarnet Nicolò, har som sin farfar “hænderne godt skruet på”. Han er nyudlært elektromekaniker og håber på snart at få et job. I mellemtiden er han i fuld gang med at restaurere gamle ting.


Stella, som betyder stjerne, har vi valgt at præsentere i dag, da vi gerne vil give 5 ud af 5 mulige stjerner for den gode service vi alle får i Colori ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️



Stella

- en Trappist Belgisk Dubbel

Stjerner på italiensk


En klassiker af belgisk traditions øl, en kobberrød trappist-ale med strejf af karamel, tørrede frugter fra alkohol og frugt estere. Kraftigt cremefarvet skum. En stil født i middelalderklostre, luk øjnene; forestil dig selv i et belgisk kloster og lad dig rive med af det utal af fornemmelser, som denne øl kan give!

Alc. 7,6% vol.



Tilmeld jer vores nyhedsbrev på www.casa-bella-vista.dk

83 visninger

Comentarios


  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
bottom of page